Handy Manny kom på banen forrige år, da jeg overlod projekt drivhus til ham. Vi arvede et gammelt drivhus, og han fik glæden ved at sætte det op.
Jeg var en smule imod dét at have drivhus, mest fordi jeg har en fornemmelse af, hvor meget arbejde det kræver. Og det magtede jeg ikke. Oveni alt det andet havearbejde. Så han har slået sig løs. Hentet hestegødning og jord fra genbrugspladsen og købt tomater og agurke planter. Målet var egenproduceret pesto, rødbeder og krydderurter.
Vi fandt en vin, og et citrus træ og en oliven fandt også husly.
Der var lidt start vanskeligheder. Indrømmet.
Tomat planterne blev svedet, måske fordi de manglede vand.
Da de så fik vand nok, blev de ret store. Indtil min far kom forbi, og spurgte os om vi kneb tomatplanterne?
Kneb?

Altså som i?

Så her er en guide til hvordan man kniber tomatplanter. Selvom vi jo nok er de eneste i hele verden, der ikke vidste, at tomat planter skal knibes, for at de kan samle kraft til selve tomaten. Planterne blev da godt nok også store og uformelige, og vi brugte mange snore til at støtte op om de stakkels planter…

Men igen i år har vi tomater. Og rigtig mange. I år valgte vi så at have kapilær kasser. Så vi kunne undgå udtørring. Årets lektion var så, at der ikke skal tre planter i hver kasse, men kun to. De har stået lidt trangt, men vi høster stadig tomater og er det hele værd.
Og i år huskede vi at knibe sideskuddene….

TineHavePix-9412